Spring til indhold
Om os   |  Skriftstørrelse   |  Oversigt

Tekstgenkendelse

Hvis din computer er udstyret med en scanner og et tekstscanningsprogram (OCR-program), er det muligt at scanne en papirtekst og gøre den til et elektronisk tekstdokument, som kan læses op.

Når din tekst er blevet elektronisk, kan den markeres, kopieres, rettes, slettes osv. At teksten kan markeres betyder, at teksten også kan læses op af syntetisk eller digital tale. Du kan vælge at få enkelte ord, sæninger eller hele teksten læst højt.

Der følger et tekstscanningsprogram (OCR-program) med, når du køber en scanner. Der er som regel tale om ældre eller begrænsede versioner af større og bedre købeudgaver. Eksempler på effektive OCR-programmer er "FineReader 10 Pro" og "OmniPage 18 Pro".

De begrænsede versioner fungerer glimrende til tekster med et simpelt layout, fx en bogside uden illustrationer. Er teksten knyttet sammen med illustrationer, tabeller eller en farvet baggrund, som det ofte er tilfældet i magasiner, er det nødvendigt at investere i en af PRO-versionerne.