Finansiering af hjælpemidler på arbejdsmarkedet
Det er de kommunale jobcentre, der bevilger dine hjælpemidler, når du er på arbejdsmarkedet. Men kommunerne og staten deler udgifterne mellem sig.
- Hjælpemidler, som er bevilget efter §76 i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, er en kommunal udgift.
- Hjælpemidler, som er bevilget efter §100 i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, er en statslig udgift.
Kommunerne dækker umiddelbart alle omkostninger til hjælpemiddelbevillinger efter §100, men får på forhånd dækket 50% af udgifterne via de såkaldte DUT-midler, der er en del af bloktilskuddet. DUT står for Det Udvidede Totalbalanceprincip. En stor del af den kommunale økonomi er bygget op omkring det. I praksis betyder det, at regioner og kommuner får refunderet pengene af staten, når Folketinget har påført dem en lovpligtig udgift. De sidste 50% af udgifterne til hjælpemidler efter §100 får kommunerne refunderet direkte og uden loft.