Nota

Børn, unge og voksne med ordblindhed kan blive lånere på Nota. Nota er et statsligt netbibliotek, der producerer lydbøger, e-bøger og punktskrift til mennesker som ikke læser almindelig trykt tekst.

Hos Nota kan mennesker med ordblindhed gratis låne lydbøger og e-bøger om alt lige fra børnerim til vanskelig faglitteratur. For at blive medlem skal man have dokumentation for sit læsehandicap. Det kan man få på kommunens PPR-kontor eller en fagperson, der har kompetence til at teste for ordblindhed.

Materialebasen ligger også på Notas bibliotek. Herfra kan undervisere og elever med læsevanskeligheder gratis downloade tilgængeligt undervisningsmateriale og bruge det i undervisningen. Materialerne er lette at søge frem via eksempelvis forfatter, titel, emneord og sprog, og små forside-ikoner og korte beskrivelser af hver fagbog giver både underviser og elev et godt overblik over hvilke aldersgrupper, de forskellige titler henvender sig til.

Undervisningsteder

Steder med test, ordblindeundervisning og rådgivning

Se stort kort

Undervisningsteder
  • AOF Syd

    Tlf.: 74 62 24 23
    Web: aofsyd.dk

  • VUC Syd, Aabenraa

    Tlf.: 73 61 33 36
    Web: vucsyd.dk