Spring til indhold
Om os   |  Skriftstørrelse   |  Oversigt

Job

Hvis du er ordblind og i job eller under efteruddannelse i forbindelse med jobbet, skal du søge om hjælpemidler i din kommunes jobcenter. Det samme gælder, hvis du er selvstændig eller i et aktiveringstilbud gennem jobcenteret. Du skal altid ansøge om hjælpemidler hos jobcenteret i den kommune, hvor du har bopæl. På hjemmesiden Jobnet, som er jobcentrenes fælles hjemmeside, kan du finde dit lokale jobcenter.

Når du henvender dig, skal du spørge efter jobcenterets Handicapservice. Hjælpemidlerne skal søges via et særligt skema, som du finder her.

Husk at bevilling af hjælpemidler kræver en udredning af dine læse- og skrivevanskeligheder og dine kompensationsmuligheder. Læs mere om dette under "Udredning og dokumentation".

Hvis du er i tvivl, om jobcenteret er det rette sted for dig at ansøge om hjælpemidler, så læs mere under "Ofte stillede spørgsmål".